Projektleder VVS / Ventilation
til c.c. contractor

Brænder du for at være en del af en succesfuld entreprenørvirksomhed, der projekterer og gennemfører spændende byggerier i total- og hovedentreprise?

Vi søger en dygtig og erfaren projektleder til at håndtere VVS- og ventilationsprojekter i samarbejde med vores Projektchef Teknik. Du vil få base på kontoret i Herning.

Med reference til Projektchef Teknik får du en central rolle i en succesfuld virksomhed. Afhængig af erfaring og kompetencer bliver du ansvarlig for indkøb, planlægning, styring, kvalitetssikring og gennemførelse af VVS- og ventilationsprojekter fra start til slut.

Dine opgaver som Projektleder VVS / Ventilation omfatter bl.a.:

  • Udarbejde mindre VVS-projekt/udbud
  • ​Projekteringsleder for installationsarbejder der projekteres af underentreprenør eller rådgiver
  • Granske installationsprojekter fra rådgiver
  • Udarbejde tilbudslister ud fra rådgiverprojekt
  • Samle og udsende materiale til prissætning
  • Deltage i indkøb af teknikentrepriser
  • Vejlede vores byggeledere
  • Deltage i commissioning.

Vi forestiller os, at du har en ingeniør uddannelse inden for VVS, ventilation, maskinmester eller VVS-tekniker med dybdegående teknisk viden om VVS- og ventilationssystemer, samt lyst til projektstyring og budgettering.

Som person er du ansvarsbevidst og initiativrig, og har en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver. Således arbejder du målrettet og formår at følge projekter fra start til slut, hvilket kræver struktur og overblik. Du evner at håndtere flere projekter samtidigt og trives i et dynamisk miljø. Du er samarbejdsorienteret og bidrager til en positiv tilgang til opgaverne.

c.c. contractor har base i Herning, med byggeprojekter i hele Danmark. Der er stor fleksibilitet i jobbet med en forventning om, at man selv kan styre sin dagligdag. Du får dygtige kolleger og god mulighed for både faglig og personlig udvikling, løn efter kvalifikationer og en pensions- og sundhedsordning.

Vi tilbyder dig…

muligheden for at blive en del af en succesfuld virksomhed, som opfører byggerier i hele Danmark. 

Vi skaber omgivelser, hvor børn kommer til verden, steder hvor de går i daginstitution og senere i skole. Vi er også med, når de uddanner sig på enten gymnasier eller erhvervsskoler, og når de senere skal ud i erhvervslivet med kontorbyggerier, logistikcentre, produktionsvirksomheder mv. 

Vi bygger plejecentre, sundhedscentre, bilhuse, butikscentre og plads til oplevelser, lige fra biografen og det lokale idrætsbyggeri til ishockeystadions og multiarenaer - og mange andre typer byggerier derimellem. 

Interesseret i jobbet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jørn From på tlf. 21 66 85 46.
Skriftlig ansøgning og CV sendes snarest muligt til Charlotte Troelsen på charlotte@cc-contractor.dk.
Mærk ansøgningen med ’Projektleder VVS / Ventilation i emnefeltet.
Vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. 

keyboard_arrow_up