keyboard_arrow_down

TEC Gladsaxe Bygning 2

Del på LinkedIn

Byggesagen omfatter nybygning af 3.200 kvm nybygning, fordelt på stueetage, 1. sal og 2. sal, samt en kælder på 600 kvm. 

Det nye bygværk er på 3 etager plus en kælder og designes til at have et moderne industriel look med synlige konstruktioner af stål og installationsføringer. Bygningen vil generelt bestå af teorilokaler og værksteder, samt et stort atrium, samt forsamlingsområde i stuen og tagterrassen. 

Nybygningen skal opføres for TEC (Technical Education Copenhagen), som er en uddannelsesinstitution med ungdomsuddannelser og efteruddannelse for faglærte. Nybygningen bliver en udvidelse at TECs eksisterende faciliteter på adressen. Nybygningen er beliggende ud til Gladsaxe Ringvej og det nye letbanetraché, og vil dermed være et meget synligt element i bybilledet.

Denne synlighed understøttes af de store glaspartier i nybygningens rundede hjørner, som giver indblik til uddannelsernes aktiviteter.

Den nye bygning rummer følgende uddannelser:

  • VVS Energispecialist
  • VVS Køl
  • Ventilationstekniker
  • EUX gymnasiefag.

Fordelt således at VVS er beliggende i stuen, og 1. sal og 2. sal indrettes specifikt med henblik på EUX-uddannelsen.

Disse uddannelser har fokus på bæredygtighed og energioptimering og er vigtige uddannelser i relation til opfyldelse af Danmarks fremtidige klimamål. Derfor skal nybygningen i relation til installationsdelen også udgøre et eksempel, og kunne bruges i undervisningen som en 1:1 visning af løsninger. Alle installationer er synlige under loft, så der er tydelige føringsveje og komponenter. Såldes bliver bygningens installationer til et læringsredskab, som kan bruges aktivt i undervisningen. 

Det er også planen, at opstille vindmøller, solceller og solfangeranlæg på tagterrassen, så de kan bruges som en del af undervisningsfaciliteterne.

Kælder
Kælderen har et etageareal på ca. 600 kvm, og indrettes med teknikrum for ventilation, depot, værksted, samt mellemgang med funktionsområde. Alle tekniske installationer (for den daglige drift af bygningen) i kælderen, fungerer samtidig som model til undervisningsbrug.

Stuen
Den vestlige side af bygningen, anvendes fortrinsvis til undervisningslokaler med tilhørende Mockup til brug i undervisningen.
Den østlige side af bygningen er indrettet med dobbelthøjt rum, i direkte forbindelse med 1. sal. Området anvendes til undervisningslokaler, med tilhørende Mockup til brug i undervisningen, samt mødelokaler og funktionsområder for afholdelse af event og udstilling.

1. sal
Den vestlige side af bygningen, anvendes fortrinsvis til forsøg/laboratorieundervisning, med tilhørende Mockup til brug i undervisningen. Den nordlige side af bygningen, anvendes til undervisningslokaler, med tilhørende Mockup til brug i undervisningen.
Den østlige side af bygningen er indrette med dobbelthøjt rum, i direkte forbindelse med stuen. Området anvendes til, mødelokaler og funktionsområder for afholdelse af event og udstilling.

2. sal
Etagen anvendes til undervisningsrum samt opholdsrum for skolen undervisere.
Fra etagen er der desuden adgang til en stor fælles tagterrasse.

På tagterrassen, findes desuden en åben pergola hvor skolens eleverne kan montere solceller. I forlængelse af pergolaen, etableres der et lille depot, for opbevaring af materialer til montage af solceller.

Byggeperiode

12. februar 2024 - 28. februar 2025

Adresse

Tobaksvejen 19, 2860 Søborg

Areal

3.200 m² + 600 m2 kælder

Arkitekt

Søren Robert Lund Arkitekter og Tegnestuen Krabbe

Ingeniør

AI – Arkitekter og ingeniører

Bygherre

TEC Technical Education Copenhagen

keyboard_arrow_up